onsdag den 21. december 2011

Endnu en.

Så blev endnu en gave færdig. Denne er til en af mine små nevøer.


Tro også jeg bliver nød til at lave en til min egen Bertil.
- Posted using BlogPress from my iPhone

Fødselsdag

I mandags var det min fødselsdag, og derfor har jeg haft gæster hele weekenden. Jeg kan ret gode lide at have gæster, så så snart jeg har muligheden for at holde et lille selskab, gør jeg det. Lørdag havde jeg min kære familie på besøg til aftensmad og lagkage. Jeg har 4 søskende, og de har alle børn og påhæng, så vi var 17 stk i vores lille lejlighed!

Søndag havde jeg så inviteret mine dejlige veninder til kagebord... Og det tog vist lidt overhånd med de kager, fik desværre ikke tage billeder af dem alle, lidt lidt billeder blev det da til. Men vi hyggede os, spiste massere af kager og jeg fik nogle dejlige gaver!!! Tak tøser!!!
sDesværre fik jeg ikke taget billeder af lagkagerne, øv bøv de var eller vældig fine.
Jeg havde også bagt til småkager blandt andet disse nissekager. Ingen jul i min familie uden disse nissemænd. Min mor har bagt dem hver jul lige så længe jeg kan huske. De smager super godt, og så er de også meget søde og sjove for børn.
Hvis du skulle få lyst til at kaste dig ud i at bage lidt nisser, så kommer opskriften her:
100 g mel
100 g margarine
50 g sukker
1/2 æg

Pynt:
korender
mandler
glasur

Mel og margarine smuldres. Sukkeret tilsættes. Dejlen æltes let samen med ægget. Dejen formes i en ret spids trekantet stang. Stilles koldt i ca. 1/2 time. Dejen skæres i tynde trekanter. Korenderne anbringes som øjne og mandelsnitterne som mund. Bagetid 7 min. ved 200 grader.
Når kagerne er kolde pyntes den øverste del af trekanten med rød glasur..
Ps. jeg laver altid dobbelt omgang.

søndag den 18. december 2011

Julegave produktionen....



... er i fuld gang!
Indtilvidere har jeg fået lavet 2 par bukser, mønsteret er Lines, som jeg jo er så heldig at gå til syning hos.
Desuden er det blevet til lidt hæklerier, et par muffins, en hund (drengen ønskede sig en rød hund) og et lille forklæde til en skøn lille dame, som elsker at hjælpe sin mor i køkkenet.
Gnomen er til mig selv;-) Opskriften er at finde her.

Ha´en dejlig 4. søndag i advent-aften!

torsdag den 8. december 2011

Pakkekalender

Så fik jeg endelig taget billeder af Bertils pakke kalender. Jeg syede egentlig en anden til ham sidste år, men havde bare sådan lyst til at lave en ny igen i år.
Last minute, hvilket jeg altid er, gik jeg i gang med at sy den 29. november, og var da også først færdig med at sy den 2. december. Jeg mangler stadig et par detaljer, men de kan komme på til næste år:-)


Ja okay, billederne blev desværre ret dårlige:-(

Jeg har hængt alle gaverne på, hvilket efter min mening ser rigtig fint ud. Jeg var meget spændt på, om han kunne forstå konceptet med at pakke en gave op om dagen. Det går okay... Han spørg da engang imellem, "jeg må ikke pakke flere pakker op nu vel?????". Jeg er dog lidt i tvivl om, hvor vild jeg er med pakkekalender ideen, drengen gider ikke ligge og putte mellem mor og far om morgnen, som han plejer (så vi kan sove lidt ekstra), nej nu skal vi ud af fjerne og se hvad nissen har til ham!!