torsdag den 29. september 2011

Barbapapa

En familie tager form...


....og jeg får bestemt ikke lov til at stoppe her. Bertil er helt vild med dem, og hver gang jeg er blevet færdig med en, siger den lille mand; mor skal lave flere Barbapapa venner til Bertil!!! Det kan jeg jo ikke stå for.


Den lille familie er med Bertil de fleste steder, her ser de fjernsyn sammen, og i skrivende stund ligger de alle og putter i Bertil seng sammen med ham;-)

- Posted using BlogPress from my iPhone

søndag den 18. september 2011

Weekend hæklerier

Denne weekend har været fyldt med hæklerier for mit vedkommende... Det er blevet til lidt af hvert, men vejret har jo næsten heller ikke været til andet.

Det største hit blev helt sikkert Barbapapa! Bertil har fulgt interesseret med i processen hele dagen, og har flere gange spurgt "er han færdig nu Mor?". Og endelig blev han færdig(næsten ihvertfald, han mangler lige en mund, men Bertil kunne altså ikke vente mere, så den må han få imorgen), og Bertil er vild med ham. SKØNT!
Bertil viser stolt sin nye Barbapapa frem, og han skal da også have et lille kram!

-og så skal han selvfølgelig med i seng...

Det blev også til lidt lækkerier til Bertils køkken!

Men ØV hvor går sådan en dejlig weekend dog hurtigt!!

onsdag den 14. september 2011

Så har jeg fået rystet feberen ud af kroppen... Dejligt! Og så er jeg blevet færdig med min poncho, og jeg er egentlig rimelig tilfreds:-) Jeg havde besluttet, at jeg ikke måtte bruge penge på den, og altså derfor kun måtte nogle af ALLE mine garnrester!! Skønt at få tømt lidt ud i garn-skabet.
Nu kan jeg i hvert fald holde varmen;-)

tirsdag den 13. september 2011

Held i uheld



Når man nu er så uheldig, at være ramt af lidt feber og hvad dertil hører, og derfor er fanget under dynen, så er det da heldigt, at man kan ligge ned og strikke, og endnu mere heldigt at Boligliv var at finde i postkassen lige netop idag!

søndag den 11. september 2011

Søndags hygge

Jeg elsker simpelthen familiehygge;-) I dag startede vi dagen med brunch sammen med en af mine kære brødre og hans to dejlige drenge. Bertil nyder at have gæster, og han rå hyggede med sine to fætre.


Nu er gæsterne gået, manden min taget på arbejde og Bertil sover sødt. Jeg har skyndt mig at smække benene op i sofaen, og for første gang i lang tid, er jeg gået i gang med et strikkeprojekt.


Jeg har strikket rigtig meget tidligere, men efter Bertil kom til verden, har det stået mest på hækling og syning... Men nu skulle det være. Jeg har alt for meget garn ligggende, så nu skal noget af det altså blive til en poncho.
Dejlig søndag til alle.

- Posted using BlogPress from my iPhone