torsdag den 20. januar 2011

Pung a la Camilla



De sidste par aftener er bl.a gået med at sy et par punge a la Camillas. De blev lidt bedre end den første, men jeg fik også et par "fif" af Camilla sidst vi var til syning hos Marapytta -Line.Den ene blev til en kær veninde -og kollega, som flytter til Norge lige om lidt! Nu håber jeg, at hun vil tænke på mig, når hun tager den frem, for jeg kommer nemlig til at savne hende.
Den anden skulle egentlig, have været til mig selv, men synes den er blevet lidt for "tøset" til min egen stil!

lørdag den 15. januar 2011

Jakke a la Marapytta


Så blev Bertils jakke endelig færdig!

Bertil er heldigvis godt tilfreds med den, men ville dog ikke fotograferes, så det var lidt svært.
Trods lidt små fejl, så synes jeg faktisk den er blevet ret fin. Jeg er selv ret glad for stoffet og sammensætningen.

onsdag den 12. januar 2011

Tern

Lige som Line, er jeg også blevet smittet af Camillas tern. Det har resulteret i et par bukser til Bertil, og en lille jakker er under udarbejdelse. Jeg satser stærkt på at få den gjort færdig i Lines kælder imorgen.



( Det passede ikke rigtig den lille syge mand, at blive fotograferet )

søndag den 9. januar 2011

Hæklerier og give away gevinst


I dag blev der tid til lidt hæklerier.

Det er næsten blevet til en sandwich, til Bertils fine køkken, jeg mangler noget pålæg...men hvad skal jeg finde på?! Indtilvidere er det en meget sund udgave.

Det blev også til en lille ugle.
Det var skønt at gå lidt gang i hæklenålen igen, efter en lille pause. Jeg får desværre meget ondt i mit håndled, når jeg hækler for meget. ØV ØV. Bare det ikke udvikler sig...

I går var jeg så heldig at få en gave med posten. Den var fint pakket ind, ikke bare som de sædvanlige brune post pakker.

I pakken var min første give away gevinst. Jeg har nemlig været så heldig at vinde Stines give away. Det var denne fine bog, som jeg glæder mig til at få kigget nærmere i, og blive inspireret af.
Tak Stine!
( jeg lånte lige Stine billede, da mit blev ret dårligt)

Nu er weekend ved at være slut, og en ny uge venter. Min lille mand er stadigvæk sløj med mellemørebetændelse, men jeg håber håber håber, at han er klar til at komme i vuggestue imorgen.

lørdag den 8. januar 2011

Hyggedag

I dag har været en rigtig "slapper-dag". Bertil har været syg det meste af ugen med mellemørebetændelse, men humøret har været ok. I dag vågnede jeg så med feber, skønt. Så vi har taget det meget stille og roligt idag. Trods feber og mellemørebetændelse, så har vi hygge os.

Vi startede dagen med til børne-krea-hygge... ( det kan Bertil nemlig heldigvis rigtig godt lide )
Efter sådan en gang perleplade arbejde, blev den lille sygemand træt, og det var tid til at putte på sofaen med tæppe på, og Emil i dvd´en.
(mor hjalp lidt med kanten på anden (-; )

Mens Bertil slappede af på sofaen, fik jeg gang i både strikkepindene og hæklenål. Dejligt med en stille hyggedag.


mandag den 3. januar 2011

Fødselsdag

Så blev min lille mand 2 år -1.januar... Tænk engang.... Det går virkelig stærkt med de små væsner!!! Bertil havde en skøn dag.
Vi har en stor familie, og en knap så stor lejlighed, så vi valgte i år, at dele det lidt op. På selve dagen havde vi inviteret min del af familien, og da de færreste har lyst til lagkage og hvad dertil hører 1. januar, hvad vi inviteret til burger, cola, chips og panodil... Familien var vilde med konceptet, og kommer gerne igen til næste år.
Jeg havde syet en laaaaang slange til fødselsdagsbarnet. Den blev altså lidt længere end planlagt, men Bertil synes den er sjov.
Jeg havde lavet en hel masse af disse søde fødselsdagslysestager i gips, som jeg havde set hos Mollymy. De blev ikke helt så fine som hendes, men jeg synes alligevel de er meget søde.
Det blev blandt meget andet også til et par nye dukkevenner...

Efter burgerne var det tid til kagemand, hvilket var meget spændende!
En dejlig familie...
Efteren laaang og dejlig dag, med mange gæster, skønne gaver og en masse indtryk, kan selv en stor dreng på 2 år blive rigtig træt. Og når de voksne ikke har tid til at putte én, må man jo klare det selv!!!

Jule-potpourri











Et lille jule-billede-potpuorri