onsdag den 22. december 2010

Julegaveproduktion




De sidste par dage, har stået i julegaveproduktionens tegn!
I går var en skøn dag, jeg fik lavet en hel del. Jeg har juleferie, men jeg havde besluttet ( trods dårlig samvittighed) at aflevere Bertil i nogle timer i vuggestuen, så jeg kunne få ordnet noget af det jeg aldrig når til hverdag, og få lavet de sidste julegaver. Og jeg nåede faktisk en del. Fik både købt en lille dukke til Bertil -drenge kan da godt lege med en lille dreng dukke ikk?? Og så fik jeg syet et par julegaver, som jeg ikke kan afsløre hvem er til.
Der blev endda også tid, til at kigge lidt i det nye Bolig Liv -I just love it!



















Nederdelen er lavet efter Lines DIY

Bertil fik også gjort et par gaver færdige...



















Og tilsidst fik jeg lavet et par grise, som skal bruges til noget helt særligt.

Opskriften på grisene fandt jeg hos "slagt en hellig ko".

Alt i alt var det bare en skøn dag med massere af julestemning.

søndag den 5. december 2010

sykursus

Jeg har været så utrolig heldig at gå på sykursus hos Line, sammen med 4 andre skønne piger.
Vi har syet og snakket en hel masse. Jeg vil så gerne blive god til det med skråbånd, så det har jeg brugt rigtig meget tid på at øve. Det går da også fremad, men det er altså bare svært at få det helt perfekt.

Men jeg er bare så glad for at sy hos Line, hun har så mange gode ideer og mønstre, og med hende kyndige vejledning, har jeg fået kastet mig ud i nogle projekter, som jeg længe har drømt om.

Her er hvad jeg har gået og syslet med på det sidste:

En lille rygsæk til niecen


En skøøøn taske til mig selv.


Et par fine hjemmesko til lillemanden ( som han nægter at have på arhhhh - de tog ret lang tid at lave)

Mit første projekt hos Line var denne vest til lille Bertil.


Med inspiration fra Camilla, jeg har lige syet denne lille pung matchene til min taske, i går.


fredag den 3. december 2010

Liberty julestjerner




Jeg simpelthen bare så vild med alle de skønne DIY der er at finde her i blog land. Jeg har brugt aftenen på at lave et par af Sofie Legarths skønne stjerner. Jeg synes de bliver rigtig fine, og de er faktisk ret ukomplicerede. Tak Sofie!

tirsdag den 30. november 2010

pakkekalender

Jeg nåede det næsten.... Jeg sad det meste af aftenen igår, og syede på lille-mandens julekalender, og jeg blev (næsten) færdig, men men så havde jeg glemt at købe de små ringe, som pakkerne skal hænge ! Smart! Men heldigvis er der jo laaang tid til den 1. december.... NOT. Drengen kan heldigvis ikke datoer, så det går nok (-;

mandag den 29. november 2010

jul
















Så har jeg bagt mine første vaniliekranse -nogensinde... Er faktisk ret godt tilfreds. Jeg ejer desværre ikke en kødhakkemaskine, men havde læst mig frem til, at man kunne bruge en sprøjtepose!!! Det kan man godt, men puha jeg har ondt i mine fingre. Det kan altså ikke helt anbefales. Men det lykkedes, og endelig har jeg fået gang i at jule lidt...

lørdag den 2. oktober 2010

Det er endnu ikke blevet til så meget "bloggeri" for mit vedkommende... Det der med billeder har jeg endnu ikke fået sat mig ind i, det er nok det som har holdt mig tilbage...

Billederne må vente lidt, for i morgen MEGET tidligt flyver vi til USA, nærmere betegnet New York området.... Vi skal besøge vores dejlige "tante Vibsen", og vi glæder os virkelig.
Næsten 3 uger sammen, min kæreste, min søn, min mor og jeg... Jubii... Det blir godt! Jeg er dog ret spændt på, hvordan flyveturen kommer til at gå for Bertil.

Når vi kommer hjem, skal jeg på sy-kursus hos Marapytta, hvilket jeg også virkelig glæder mig til... Så Oktober kan kun blive en god måned!

fredag den 20. august 2010

Skal, skal ikke...

Jeg gør det, jeg springer ud i livet som blogger!!
Jeg har lææænge gået og leget lidt med tanken om at starte min egen blog. I løbet af det sidste års tid, har jeg nydt godt af alle I andre skønne krea-blogger, og jeres fine kreationer livs historier osv, så nu må det vist være min tur til at springe ud i det....

Men øh... hvordan kommer man lige igang???
Hvad skriver man i sit første indlæg, og hvad med teknikken??? Den driller mig godt nok...

Men men jeg har da fået sat en KÆMPE billede ind, af min elskede søn Bertil og hans Mummi, som jeg har hæklet, ved hjælp af opskriften, som Krudtuglens mor var så sød at dele med os andre. Tak for det!!