mandag den 31. oktober 2011

Én på lampen!

Jeg har for flere år siden arvet en porcelænslampe fra min mormor, som alt for længe stået med en for kort skærm, og slet ikke er kommet til sin ret. Så var det jeg "faldt" over Marolles DIY til at lave en lampeskærm selv. Jeg har massere af papir liggende, så det var bare at gå igang. Og det var forholdsvis nemt og hurtigt!

torsdag den 20. oktober 2011

Varme ører

Jeg har tester Trines DIY på et flettet pandebånd. Jeg har længe søgt netop sådan et, så det var skønt endelig at få et -og så et hjemmegjort;-)


Jeg har strikket det i alpakka, som jeg selvfølgelig har købt i Fox og Janes skønne nye butik i Ballerup, som varmt kan anbefales. Her får du både god service og lækkert garn.


I mit "frygt" for at det skulle blive for løst, endte det med at blive lidt for stramt, og dermed også lige lidt for smalt. Så jeg må lave et til, for jeg er vild med modellen!
Desværre kan jeg ikke finde ud af at linke fra min telefon, men DIY'en kan du finde hos www.hverdagsjunkie.blogspot.com
Posted using BlogPress from my iPhone

onsdag den 12. oktober 2011

Hyggeaften på sofaen;-)




Resultatet af en dejlig hyggelig aften på sofaen, blev dette søde lille dyr. Som mange andre i "blog-land" er jeg vild med Majas nye bog "flere hæklede dyr", som jeg endelig har fået købt. Den er bare fyldt med søde dyr.


- Posted using BlogPress from my iPhone

søndag den 9. oktober 2011

Effektiv lørdag

Bertil og jeg har været alene hjemme det meste af weekenden, og vi har rigtig hygget os! Det meste af lørdagen gik med inde-sysler. Bertil hyggede sig med sit legetøj, han er blevet så god til at lege... og så tog han en dejlig laaang lur, hvor jeg rigtig kunne sysle. Jeg fik færdiggjort de to projekter, som jeg startede hos Line i torsdags, nemlig en fin lille t-shirt og et par seje bukser! Jeg elsker bare Lines mønstre, hun er så dygtigt. Jeg har lavet bukserne en del gange, men denne gang har Line lavet mønstret med smalle ben, men stadigvæk med de fine lommer, og det er virkelig fint.


Der blev også tid til at strikke en vest færdig til mig selv!

Alt det nåede jeg på en lørdag, og så var Bertil og jeg endda også et smut i Lyngby og en tur forbi Mc D på vejen hjem...

tirsdag den 4. oktober 2011

Barselsgave

Snart får jeg endnu en lille nevø, og vi glæder os. Jeg er igang med at lave en pakke til ham, indtil videre har jeg laver en lille hue, et barnevognsophæng ( uglen ) og en hæklet rangle. Opskriften på ranglen har jeg fundet hos Muselberg( jeg ved desværre ikke hvordan man "link'er" fra telefonen).


Bagpå uglen har jeg broderet den lille fyrs navn - så nu håber jeg ikke de finder på noget andet når han kommer ud:-)

- Posted using BlogPress from my iPhone